Indledning

Regionerne løser nogle helt centrale opgaver i vores velfærdssamfund.
Det gælder inden for sundhedsvæsenet – sygehusene, det præhospitale område og hele
praksissektoren. På det sociale område, hvor regionen er en vigtig aktør. Inden for regional
udvikling, både når det handler om kollektiv trafik, om oprydning efter fortidens synder inden
for jordforurening, om at skaffe de nødvendige råstoffer til at udvikle vores byer, veje og anden
infrastruktur – og når det handler om at sikre fremtidens vækst og udvikling i vores område.
Derfor er valget den 21. november et vigtigt valg for alle borgere i Syddanmark.

Et sundhedsvæsen i udvikling

Siden regionernes fødsel 1.1.2007 er der meget, der er lykkedes i Region Syddanmark; en ny
sygehusstruktur er vedtaget og ved at blive gennemført, specialerne er samlet på færre
sygehuse i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens specialeplaner, forskningen er styrket,
Syddanmark er den mest produktive af regionerne og ligger med i top, når det gælder korte
ventetider og overholdelse af patientrettigheder.
Men fortidens gode resultater må aldrig blive en sovepude. Vores politiske fokus må og skal altid
være på at skabe endnu bedre resultater – til gavn for borgerne. Vi skal turde have ambitioner
på patienternes vegne. Ambitioner om et sundhedsvæsen, der hele tiden bliver bedre. Et
sundhedsvæsen, der inddrager og lytter til patienterne. Et sundhedsvæsen, der leverer høj
kvalitet – til tiden. Og et sundhedsvæsen, der bidrager til sammenhængende forløb for den
enkelte borger. Senest har regionerne aftalt 8 nationale mål for udviklingen af sundhedsvæsnet
med regeringen og kommunerne. Også når det gælder de 8 nationale mål, skal vi have
ambitioner om at blive endnu bedre.
Fokus har i mange år helt berettiget været på at komme ventelister til livs – og på at styrke det
faglige indhold i behandlingerne i sundhedsvæsenet. De mål er langt hen ad vejen nået gennem
styrket effektivitet og produktivitet i sundhedsvæsenet og gennem specialisering og
centralisering. En målrettet investering i udvikling af stærke faglige miljøer og en styrket
forskningsindsats har også medvirket til at flytte Region Syddanmarks sundhedsvæsen i den
retning.

Den faglige kvalitet i sundhedsvæsenet skal naturligvis fortsat være i fokus, og vi skal fortsat
have et produktivt og effektivt sundhedsvæsen. Vi ønsker ikke at vende tilbage til ventelisternes
tid. Venstre står vagt om patienternes rettigheder, og også og om forpligtelsen til hele tiden at
sikre mest mulig og bedst mulig sundhed for pengene. Vi skal fortsat købe billigere ind, omlægge
arbejdsgange og tage ny og mere effektiv teknologi i brug, der hvor vi kan det – og på den måde
få mere sundhed for pengene. Men det er på tide at udskifte det meget ensidige fokus på
aktivitet med en mere moderne tilgange til at sikre et produktivt sundhedsvæsen – til gavn for
patienterne.

Det er tid til at skifte, eller måske nærmere udvide, fokus. Vi skal forstærke det politiske
engagement i at skabe sammenhæng, kvalitet og værdi i behandlingsforløbet for den enkelte
patient, og vi skal intensivere bestræbelserne på at se sundhedsvæsenet som et samlet hele på
tværs af regionens sygehuse, almen praksis og kommunale pleje- og sundhedstilbud.
Det er tid til at rykke sundhedsvæsnet videre.

Venstre vil:

*Holde fast i og leve op til patienternes rettigheder til hurtig udredning og behandling
*Sikre et effektivt sundhedsvæsen, hvor vi får mest og bedst mulig sundhed for pengene
*Erstatte fokus på aktivitetsstigninger i sundhedsvæsenet med et større fokus på
patientforløb, der giver værdi og kvalitet for patienterne

Patienten og borgeren i fokus

Regionen er til for borgerne. Derfor skal borgerne opleve et sundhedsvæsen, der hænger
sammen. På tværs af sygehuse og afdelinger, på tværs af kommune og region og på tværs af
sygehus og praktiserende læge. Et sundhedsvæsen, der giver borgeren overblik over muligheder,
involvering i og magt over egen behandling. Et sundhedsvæsen, der giver alle syddanskere lige
adgang.
Vi betragter samarbejdet mellem region, kommune og almen praksis som et partnerskab
centreret om den enkelte patient. Og Venstre ønsker, at regionen går forrest i bestræbelserne
på at binde parterne sammen i et styrket og intensiveret partnerskab, hvor fokus skal være på,
hvordan vi på tværs af sektorer, så effektivt som muligt, tilvejebringer de løsninger, borgerne
har behov for.
Inddragelse af patienterne og deres pårørende undervejs i behandlingsforløbet er helt
afgørende. For godt nok er de sundhedsprofessionelle eksperter i sygdom og behandling, men
det er patienterne, der er eksperter i eget liv og egen livskvalitet. Hvad der er det rigtige for én
patient er ikke nødvendigvis rigtigt for en anden – bl.a. derfor skal patienterne informeres og
inddrages i endnu højere grad, end vi har gjort historisk. Vi skal udbrede og udvikle indsatsen
med at inddrage patienter og pårørende – og ikke kun ved at spørge dem, hvad de ønsker, men
også ved systematisk at inddrage deres viden, erfaring og oplevelser. Både i deres egen
behandling og i udviklingen at et bedre sundhedsvæsen til gavn for alle patienter.

Arbejdet med at bruge patientrapporterede oplysninger (PRO) er i fuld gang – det arbejde skal understøttes.
Derudover skal vi fortsat arbejde med initiativer som bruger- og pårørenderåd,
beslutningsstøtte-værktøjer og fælles beslutningstagning.
Indførelsen af patientrettigheder har gjort op med tidligere tiders ventelister på de offentlige
sygehuse og på forskellen mellem rig og fattig. Vi skal aldrig vende tilbage til ventelisterne,
uligheden og budgettet frem for patienten. Hvis det offentlige ikke kan levere, står vi fast på at
lade den private sektor komme til og sikre patienternes ret til behandling. Vi har en fordomsfri
tilgang til samarbejdet med private aktører. Det afgørende er, at patienterne får et reelt
behandlingstilbud – og får det til tiden – ikke hvem der leverer det.

Venstre vil:

*Sikre at regionen bidrager til og tager ansvar for at binde parterne i sundhedsvæsnet
bedre sammen

 *Arbejde med at styrke patient- og pårørendeinddragelse

 *Samarbejde fordomsfrit med private aktører

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
De fleste borgere er i løbet af et år i kontakt med deres praktiserende læge, og for langt de
fleste borgere er den praktiserende læge indgangen til sundhedsvæsenet.
Modellen med praktiserende læger som selvstændigt erhvervsdrivende, der på én og samme tid
er borgerens rådgiver, vejleder og advokat (”tovholder”) i forhold til resten af
sundhedsvæsenet, den der sikrer at de rigtige – og kun de rigtige – patienter henvises til de rette
tilbud til rette tid (”gatekeeper”), den, der kender sine patienter, noget nær den eneste
generalist i et stadigt mere specialiseret sundhedsvæsen – og den, der færdigbehandler 90 % af
patienterne – er kronjuvelen i det danske sundhedsvæsen.

Men modellen med praktiserende læger som omdrejningspunktet i sundhedsvæsenet er
udfordret – ikke mindst af mangel på praktiserende læger i dele af regionen. Rekruttering,
fastholdelse og en bedre fordeling af praktiserende læger er derfor en central opgave for
regionen. Vi skal arbejde målrettet for, at antallet af tilfælde, hvor en regionsklinik eller en
udbudsklinik må løse opgaven, bliver så få som muligt. Når det er nødvendigt at åbne en
regionsklinik eller en udbudsklinik, skal borgerne kunne være trygge ved, at de fortsat får en god
behandling, hvor der er fokus på at sikre kvalitet og kontinuitet.

Sygehusene er blevet færre, større og mere specialiserede. Det sikrer kvaliteten, når vi er
alvorligt syge og har behov for specialiseret eller akut behandling. Men forbedringer i levetid,
flere ældre, flere, der lever med en kronisk sygdom, og som ikke har behov for indlæggelse på
et specialiseret sygehus, og flere med mere end én sygdom betyder nye opgaver for
praktiserende læger og for kommuner, der også har store og vigtige opgaver inden for
forebyggelse, pleje og genoptræning.

Hvis vi som samfund skal løse opgaven med at hjælpe de mange flere borgere, der får brug for
sundhedsvæsnet i fremtiden – uden at slå bunden ud af de offentlige kasser, og på en måde, der
skaber bedre forløb for den enkelte patient – kræver det et forstærket samarbejde mellem
praktiserende læger, kommuner og sygehuse. Og det kræver nye løsningsmodeller, som ingen
part kan løfte alene – sammen kan vi tværtimod mere.
Løsningsmodeller skal ikke nødvendigvis være ens fra kommune til kommune. Region
Syddanmark består af 22 kommuner med forskellig geografi, forskellig befolkning og forskellige
forudsætninger og ønsker. Derfor er dialog og samarbejde mellem regionen og sygehuset,
inklusive psykiatrisygehuset på den ene side og den enkelte kommune på den anden side, et
vigtigt led i opgaven med at sikre et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, der
skaber bedre løsninger for borgerne. Venstre ønsker, at regionen aktivt skal gå ind i samarbejder
om drift, udvikling og kompetenceudvikling – og sætte sygehusenes specialiserede viden i spil og
gøre den tilgængelig for de andre parter i det nære sundhedsvæsen.

Venstre vil:

*Fastholde almen praksis som indgangsvinklen til et sammenhængende sundhedsvæsen
*Arbejde for at alle borgere har en praktiserende læge

* Tænke og arbejde på tværs af sektorer og dermed sætte borgerne i centrum i deres eget forløb

* Udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Forskning og udvikling – i hele regionen:
I regionens levetid er fokus på og investering i forskning på regionens sygehuse blevet styrket.
Stærke faglige miljøer og en stærk forskningsindsats er til gavn for patienterne – det er med til
at sikre en høj faglighed og kvalitet i behandlingen, og at behandlingen hele tiden udvikler sig og
bliver bedre. Det er også med til at sikre, at vi i Region Syddanmark kan bevare en række
funktioner, når Sundhedsstyrelsen laver specialeplan. Men en styrkelse af forskningen, både på
Universitetshospitalet og de fire øvrige sygehuse inklusive psykiatrisygehuset, er også et vigtigt
element i at kunne tiltrække og fastholde dygtige læger og andre sundhedsprofessionelle.
Odense Universitetshospital er, som hele regionens universitetshospital, flagskibet i
forskningsindsatsen i Region Syddanmark, især på det specialiserede område. Men forskning,
udvikling og innovation skal trives og udvikles i hele regionen, gerne i samarbejder på tværs af
sygehuse, der hvor det hjælper udviklingen på vej.

Venstre vil:

 *Sikre OUH’s position som et regionalt, nationalt og internationalt flagskib i forskningsindsatsen
*Arbejde for at styrke de faglige miljøer og forskningen i hele regionen

Investeringer i sygehusene:
Vi er i Danmark i gang med de mest omfattende sygehusbyggerier i et halvt århundrede. Nogle
steder med om- og tilbygninger, men også med helt nye byggerier, som f.eks. Nyt OUH.
Der har været – og vil med sikkerhed opstå flere – ”bump på vejen” i så massivt et
byggeprogram, som vi gennemfører i disse år. De projekter, der indtil nu er afsluttet, er
afsluttet, så tid og penge passer.
Fra Venstres side vil vi gå konstruktivt ind i de udfordringer, der løbende opstår, og søge
løsninger i stedet for at lade os stoppe af bekymringer. Vi ser frem til, at patienter, personale og
pårørende i de kommende år kan tage nye og/eller kraftigt moderniserede og ombyggede
sygehuse i brug.
Ikke mindst Syddanmarks nye Universitetshospital i Odense, bygget sammen med Universitetet
og dermed lægeuddannelsen og sundhedsvidenskabeligt fakultet og med en Forskerpark som
nærmeste nabo, kommer til at give unikke rammer for sammenhæng mellem forskning,
uddannelse, patientbehandling, offentligt-privat samarbejde og kommercialisering af nye
produkter og koncepter.
Efterhånden som byggeprojekterne rundt omkring afsluttes, vil der fortsat være et løbende
behov for renovering, ombygning og vedligehold af regionens store bygningsmasse, herunder
især den del, der ikke har været berørt af de seneste års store byggeprojekter. Nye sygehuse og
renovering af de eksisterende sikrer ikke kun patienter og ansatte gode rammer, men også nye
og miljørigtige løsninger med mindre forbrug af el, vand og varme, og er dermed med til at sikre
omstillingen til et bæredygtigt samfund.
Region Syddanmark har været kendetegnet ved at have et højt investeringsniveau i både fysiske
rammer og apparatur og udstyr. Venstre ønsker, at vi fastholder den tilgang. At fastholde det
solide investeringsbudget i apparatur og udstyr, der sikrer moderne scannere, strålekanoner,
operationsrobotter osv., er med til at sikre personalet gode arbejdsvilkår og patienterne den
bedst mulige behandling.

Venstre vil:

*Arbejde for at sikre, at de mange igangværende byggeprojekter ”lander” sikkert
*Have fokus på fortsat opgradering af de fysiske rammer på regionens sygehuse
*Sikre et højt investeringsniveau i nyt udstyr og apparatur på alle regionens sygehuse

Psykiatri:
Psykiatrien er igennem en årrække blevet målrettet prioriteret i Region Syddanmark. Bl.a. ved
at indføre patientrettigheder i psykiatrien som det første sted i landet, ved at investere massivt
i byggeri af lokalpsykiatri rundt omkring i hele regionen og investere i nye sygehuse, bl.a.
Danmarks første hele OPP-sygehus i Vejle, og ved at tilføre psykiatrien flere midler – til bl.a.
flere medarbejdere og til kompetenceudvikling.
Samtidig er der over den seneste årrække kommet markant flere patienter i psykiatrien. Det
kræver, at psykiatrien også i fremtiden bliver målrettet prioriteret og styrket. Nogle løsninger
kommer fra nationalt hold, hvor der også er fokus på psykiatrien. Men det er vigtigt, at vi også
på regionalt niveau hele tiden sikrer, at vi får tænkt nye veje til at styrke og prioritere indsatsen
i psykiatrien.
Hvad der er vigtigt i somatikken, er også vigtigt i psykiatrien. Når Venstre vil stå vagt om
patientrettigheder, arbejde for sammenhængende patientforløb, der giver værdi for
patienterne, styrke patientinddragelse, udvikle det nære sundhedsvæsen, sikre forskning og
udvikling, rekruttere medarbejdere og skabe gode fysiske rammer – ja, så gælder det både i
somatik og psykiatri. Vi må aldrig glemme psykiatrien – der skal ikke være forskel på, om man
har brækket en arm eller knækket en sjæl. Det betyder imidlertid ikke, at løsningerne skal være
ens i somatik og psykiatri, for det er patienterne heller ikke.
Nogle af samfundets mest sårbare patienter kommer i psykiatrien. De har brug for en
helhedsorienteret indsats, hvor samarbejdet mellem parterne i det nære sundhedsvæsen er
enormt vigtigt. I arbejdet med og samarbejdet om det nære og sammenhængende
sundhedsvæsen skal vi derfor målrettet sørge for, at psykiatrien bliver inddraget og tænkt med.
I hele landet arbejdes der med at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. I Region Syddanmark
er det et politisk mål, at brugen af tvang er halveret i 2019 – et år tidligere end i resten af
landet. Målrettet investering i flere ressourcer, kompetenceudvikling, bedre fysiske rammer og
en styrket opsøgende indsats har sikret, at vi er godt på vej. Men der venter stadig et stort
arbejde. Indsatsen med at nedbringe brugen af tvang skal bringes sikkert i mål.

Venstre vil:

*Prioritere og styrke psykiatrien
* Sikre at psykiatrien indgår i alle de relevante indsatser i Region Syddanmark
 *Tænke psykiatrien særligt ind i arbejdet med det nære og sammenhængende
sundhedsvæsen
 *Færdiggøre opgraderingen af de fysiske rammer
* Følge indsatsen med nedbringelse af tvang tæt

Det præhospitale område
Akutberedskabet har med den ændrede sygehusstruktur fået en anden rolle. Tidligere var
ambulancernes primære opgave at transportere patienterne på sygehuset, men der er blevet
længere til akutmodtagelserne, og derfor starter behandlingen i dag allerede ude på skadestedet
og fortsætter i ambulancerne på vej ind til sygehuset. Et velfungerende akutberedskab er derfor
en vigtig del af en den samlede indsats over for patienten – og så giver det tryghed i
befolkningen.
Akutberedskabet i Region Syddanmark består af ambulancer, akutbiler og lægebiler – suppleret
med den landsdækkende lægehelikopterordning, som rykker ud fra Billund – og af og til også fra
Ringsted – ligesom der fortsat kan trækkes på helikopteren i Niebüll og forsvarets helikopter i
Skrydstrup. Det samlede beredskab skal dels sikre en hurtig indsats, dels en højt kvalificeret
indsats.
I dag er ca. 6 % af ambulancerne i Region Syddanmark mere end 15 minutter undervejs. Enten
fordi den nærmeste ambulance er optaget eller pga. geografien. Tidligere undersøgelser har
peget på, at hvis den andel skal reduceres til f.eks. 2 %, kræver det et øget ressourceforbrug på
flere hundrede millioner, flere hundrede ekstra medarbejdere og et tocifret antal nye stationer.
Derfor ønsker Venstre, at arbejdet med at styrke akutberedskabet tager udgangspunkt i
realistiske tilgange til, hvordan man skaber den bedst mulige indsats over for borgere, der har
akut brug for hjælp. Det kan være gennem få, men målrettede opprioriteringer af det
professionelle beredskab rundt omkring i regionen, men også via en styrket regional involvering i
frivillige akuthjælper-ordninger. Frivillige akuthjælpere kan ofte være fremme hurtigere end
selv det mest finmaskede præhospitale setup. De er et vigtigt supplement til det professionelle
beredskab – men naturligvis ikke en erstatning.
Et styrket præhospitalt beredskab handler også om de kompetencer, som borgerne bliver mødt
med. Senest har både paramedicinere og behandlere i Region Syddanmark fået udvidet deres
opgavefelt – og dermed muligheden for at bruge nye medicinske og udstyrsmæssige
kompetencer, ligesom der i Region Syddanmark fra efteråret 2017 vil være 13 paramedicinerambulancer
i drift. I fremtiden skal vi fortsat følge udviklingen og skubbe til udviklingen, når det
handler om at sikre det rigtige og relevante opgavefelt for medarbejderne i regionens
præhospitale enheder. Paramedicinerambulancer hæver behandlingsniveauet ved visse
sygdomstyper og giver forbedret mulighed for smertelindring, ligesom det kan være en fordel, at
der følger en paramediciner med i ambulancen, når der er langt til sygehuset. Venstre ønsker et
fortsat, gradvist løft af den præhospitale indsats i Region Syddanmark gennem flere ambulancer
bemandet med paramedicinere. Områder, hvor der er langt til sygehus, lægebiler og akutbiler
prioriteres højest.

Venstre vil:

*Være åben over for at opprioritere det professionelle beredskab
*Aktivt understøtte frivillige akuthjælperordninger som et supplement til det professionelle beredskab
*Sikre at der løbende følges op på, om der kan tages nye kompetencer i brug i det præhospitale beredskab
*Løfte det præhospitale område gennem en gradvis udbygning af tilstedeværelsen af
paramedicinere i ambulanceberedskabet

Socialområdet
På det specialiserede socialområde er regionen ikke myndighed (det er kommunerne), men
regionen er driftsherre og leverandør på området.
Som en væsentlig aktør på det sociale område skal regionen bidrage til specialisering og faglig
udvikling såvel som uddannelse af personale inden for området. I forlængelse af kommunernes
hjemtagning af flere sociale tilbud er det en vigtig opgave at sikre, at regionens tilbud fortsat
indgår i fagligt bæredygtige miljøer. Her kan der med fordel også tænkes på tværs af region og
kommuner og på tværs af sociale centre.
Venstre ønsker, at Region Syddanmark på socialområdet – fortsat – skal være kendt for høj
faglighed. Det er vigtigt, at medarbejderne på socialområdet bruger deres faglighed aktivt til at
arbejde med forbedringer, der skaber en bedre dagligdag for borgerne på de sociale
institutioner. Det kan være gennem inddragelse af frivillige, gennem arbejdet med rehabilitering
eller gennem bedre tilrettelæggelse af dagligdagens processer, så borgerne oplever, at kvalitet
og sammenhæng styrkes.
På socialområdet er kommunerne både kunder og samarbejdspartnere. Der skal også i fremtiden
være fokus på god dialog og ordentlighed. I det omfang kommunerne efterspørger bestemte
typer pladser, faglig sparring, fælles faglig udvikling og lignende, skal regionen gå konstruktivt
ind i samarbejdet – hele tiden med borgernes behov og udvikling for øje.

Venstre vil:

Arbejde for at opretholde og udvikle regionens kompetencer på det specialiserede
socialområde
Sætte medarbejdernes faglighed i spil, så der skabes forbedringer til gavn for borgerne
Sikre et fortsat godt samarbejde med både borgere og kommuner

Regional udvikling
Venstre ønsker at gøre Syddanmark til et attraktivt sted at bo, arbejde, uddanne sig og drive
virksomhed.
Regionens opgave er på den ene side at samle aktørerne i Syddanmark om vores ønsker og behov
og agere talerør og advokat for Region Syddanmarks interesserer nationalt og i EU-regi – på den
anden side selv at udnytte egne kompetencer, driftsopgaver og muligheder til at fremme den
regionale (erhvervs)udvikling.
Opgaven er bl.a. at samordne forskellige politik- og driftsområder – og sikre synergier
derigennem. Ét eksempel er, når vi bruger regionens opgaver på sundhedsområdet som afsæt for
at udvikle samarbejder med private virksomheder på velfærdsteknologiområdet – og på den
måde også fremmer erhvervsudvikling. Et andet er, når vi samordner politikområder som
kollektiv trafik, uddannelse og erhvervsfremme. F.eks. ved at den kollektive trafik indrettes, så
tilgængeligheden til ungdomsuddannelserne forbedres. Eller når vi understøtter målsætningerne
om, at flere unge får en håndsværksmæssig eller naturvidenskabelig uddannelse for på den
måde at sikre flere uddannede inden for områder, hvor virksomhederne i Syddanmark
efterspørger flere hænder.
Et Danmark i balance kræver, at et ensidigt fokus på udvikling af Hovedstadsområdet erstattes
af en balanceret udviklingspolitik, hvor styrkepositionerne i hele landet prioriteres og udvikles.
Flytningen af statslige arbejdspladser fra København til resten af landet, som Venstre står i
spidsen for, er en god og ny begyndelse. Den proces bør fortsættes og accelereres og følges op
af et tilsvarende fokus på fordeling af uddannelses- og forskningsmidler.
Kollektiv trafik og infrastruktur
For Venstre er der to primære opgaver inden for kollektiv trafik: At stille et tilbud til rådighed
for pendlerne, som både i frekvens og komfort er så attraktivt, at den kollektive trafik er et
reelt tilbud til pendlerne, samt at give de uddannelsessøgende en reel mulighed for at kunne nå
frem til – og gerne vælge mellem uddannelsestilbud, især ungdomsuddannelser.
Vi skal desuden være åbne over for at tænke nyt og anderledes og tage nye teknologier i brug,
når det bidrager til at sikre et bedre tilbud – enten indholdsmæssigt eller økonomisk.
En velfungerende infrastruktur er en forudsætning for vækst og udvikling. Infrastrukturen i
Syddanmark er vigtig for syddanske borgere og virksomheder, men faktisk også for resten af
landet og EU – vores infrastruktur er en vigtig hovedfærdselsåre mellem de danske landsdele og
ud i Europa. Når det handler om at sikre en velfungerende infrastruktur, har Regionen og
Regionsrådet derfor også en vigtig rolle som talerør for det syddanske område. Regionen skal
italesætte de syddanske interesser og arbejde for at sikre en fælles syddansk indsats på tværs af
aktørerne i regionen, sådan at vi står stærkere på den nationale scene og i konkurrencen med
andre dele af landet om infrastrukturmidlerne.
Uddannelse
Indsatsen på uddannelsesområdet skal understøtte den regionale udvikling ved at uddanne til job
og beskæftigelse i Syddanmarks erhvervsliv. Samtidig ved vi, at der er en høj grad af
sammenhæng mellem dét at tage en uddannelse og have et job – og borgernes livkvalitet. Derfor
er uddannelse – og uddannelse til beskæftigelse især – en medvirkende faktor til at skabe
grundlaget for et godt liv.
Regionens indsats på uddannelsesområdet skal understøtte dels de generelle, landspolitiske
målsætninger, dels regionens egne målsætninger om, at flere unge skal tage en erhvervsfaglig
uddannelse, og at flere skal have kompetencer inden for teknik, naturfag og digitalisering.

Grænseoverskridende samarbejde
Syddanmark er Danmarks eneste ”ægte” grænseregion. I Syddanmark ved vi godt, at vi er
landfaste med Tyskland. Vi ønsker et godt naboskab og et bredt, gensidigt samarbejde med
vores tyske naboer og venner.
Blandt regionens styrker er kendskabet til tysk sprog og kultur; Syddanmark er Nordens port mod
Tyskland – og Tysklands port mod Norden. Vi skal arbejde for, at vi ikke i en stadig mere
globaliseret verden mister styrken i det nære, grænseoverskridende samarbejde. Vi må ikke
glemme vores nære relation til Tyskland og Slesvig-Holsten, når vi tænker internationalt og
globalt. Derfor skal vi fortsat styrke den daglige dialog og derigennem højne forståelsen for
hinanden og for potentialet i vores fortsatte samarbejde.
Venstre ønsker et samarbejde, der tager udgangspunkt i både langsigtede og mere strategiske
samarbejder, såvel som helt konkrete samarbejder, der fokuserer på at løse håndgribelige
problemer for borgerne i grænselandet samt at udnytte styrker og skabe synergi på tværs af
grænsen.

Erhvervsudvikling
På erhvervsområdet ønsker Venstre at understøtte eksisterende styrkepositioner (virksomhedsklynger
og økosystemer) og områder, hvor Syddanmark har særlige forudsætninger for at udvikle
nye styrkepositioner. Samtidig skal vi være opmærksomme på virksomhedernes konkrete behov
og bidrage til at sikre deres omstillingsparathed og konkurrencedygtighed, f.eks. ved at
understøtte arbejdet med at sikre kvalificeret arbejdskraft, ved at understøtte
automatiseringsindsatser eller ved at fremme paratheden til eksport.
Venstre ønsker, at den syddanske erhvervsfremmeindsats spiller aktivt sammen med den indsats
kommuner, stat og andre regioner står for, og at vi hele tiden arbejder for at sikre, at det er
nemt for virksomhederne at få den hjælp, de har brug for – og at det er en hjælp, der har effekt
for den enkelte virksomhed.

Venstre vil:

* Sikre at regionen er talerør for syddanske interesser, f.eks. når det handler om
indflytning af statslige arbejdspladser, decentral uddannelsesstruktur og infrastruktur.
*Skabe synergi mellem regionens opgaveområder til gavn for den regionale (erhvervs)udvikling
*Udvikle Region Syddanmark som en region, hvor det er godt at bo og godt at drive
virksomhed – og bruge alle værktøjer i værktøjskassen til det
*Prioritere kollektiv trafik til pendlere og uddannelsessøgende højt og være åben over for
at udvikle den kollektive trafik
*Arbejde for at indfri nationale og regionale målsætninger på uddannelsesområdet og
holde fokus på, at der uddannes til beskæftigelse
*Fokusere på det grænseoverskridende samarbejde som en unik styrke for regionen
*Bygge videre på de regionale erhvervsstyrker, vi allerede har
*Arbejde for et sammenhængende, enkelt og efterspørgselsdrevet erhvervsfremmesystem
– med fokus på effekten af vores indsatser

Venstre Vil Videre
Region Syddanmark har i løbet af de første 10 år skabt markante resultater. Både når det gælder
kvalitet i sundhedsvæsenet, opfyldelse af patientrettigheder og målretning og
professionalisering af erhvervsfremmeindsatsen.
At de seneste år også har budt på udfordringer, der har fået stor mediemæssig opmærksomhed,
er ingen hemmelighed. Nok har udfordringerne mere påvirket regionens image end den
betjening, borgere og patienter har fået. Men det negative mediebillede har slidt på regionens
medarbejdere. Medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at løse vigtige opgaver.
Både inden for erhvervsfremme og inden for sundhedsvæsnet står vi over for et paradigmeskifte.
I sundhedsvæsnet fra fokus på kvantitet til fokus på kvalitet. På erhvervsfremmeområdet fra et
udbudstyret system med mange aktører og komplekse og fragmenterede strukturer til et
efterspørgselsdrevet system med fokus på forenkling, sammenhæng og effekt. Det ligner
begyndelsen på en ny æra. En ny begyndelse.
Venstre stiller til regionsrådsvalget med et hold på 45 kandidater. Mænd og kvinder, der
repræsenterer samtlige kommuner i regionen, i varierende alder og repræsenterende mange
forskellige erfaringer, uddannelser og erhverv. Men alle optaget af at rykke regionen videre og
sikre en region, borgerne Region Syddanmark kan være tjent med og tilfreds med – Venstre vil
Videre.