Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skrevet

 

Povl Kylling Petersen, Socialdemokrat og formand for Social- og Sundhedsudvalget, kommer med nogle bemærkelsesværdige udtalelser i JV. Han nedgør Venstres udspil om at tilføre ældreområdet 15 mio. kr. og oplister en række økonomiske forhold, der efter hans mening gør det til et umuligt forslag. Samtidig efterlyser han Venstres initiativer på området i den forløbne periode. Nu synes jeg faktisk at det påhviler Povl, som formand for udvalget, et særligt ansvar for den forløbne periode. Men lad os nu se fremad, politik er dynamisk, og vi skal naturligvis hele tiden rette ind efter udviklingen. Det forekommer mig at Fjordskolesagen har taget al Socialdemokraternes opmærksomhed, således at de fuldstændig overser andre områder i kommunen. Fjordskolen bliver vi nok ikke enige om, men kære Povl, løft blikket og du vil kunne se, at der er andre områder der også har krav på opmærksomhed. Det kan vi se, og vi har forpligtiget os til at reagere på det vi ser.